MyCn18 er en ung planetarisk tåge, som befinder sig ca. 8000 lysår borte. Rumteleskopets optagelse viser, at formen er som et timeglas med et kompliceret mønster indgraveret i glasset. Billedet er interessant, fordi det kaster nyt lys over vores mangelfulde forståelse af, hvordan en stjernes dødsproces forløber. På tidligere jordbaserede optagelser så MyCn18 ud til at bestå af et par store ydre ringe med en mindre centralring, hvorimod de fine detaljer, som denne optagelse viser, ikke fremgik.
Muligvis er timeglasformen fremkommet ved, at en hurtig stjernevind har udvidet sig inden i en mere langsomt ekspanderende sky, som oven i købet har været tættere nær ækvator end nær polerne.
Hvad der ser ud som en lysstærk, elliptisk ring i centrum, og som fejlagtigt kan fortolkes som en ækvatorial tæt region, viser sig ved nærmere eftersyn at være en kartoffelformet struktur med en symmetrisk akse - meget anderledes end aksen i det store timeglas. Den varme stjerne, som man har anset for at være den, der udskyder materiale og oplyser tågen, befinder sig ikke i centrum. Derfor opfylder MyCn18 ikke alle de afgørende teoretiske forventninger.
Rumteleskopet har afsløret andre træk i MyCn18, som er helt nye og uventede. For eksempel befinder der sig et par elliptiske ringe i centralområdet. De ser ud til at udgøre konturerne af et andet timeglas. Også de komplicerede "graveringer" på selve timeglassets vægge er interessante. De bueformede "ætsninger" kunne være resterne af svage skaller, som stjernen har afstødt, da den var yngre, eller måske er det resultatet af en tynd strøm af stof, som kolliderer med væggene i timeglasset. En hidtil uset ledsagestjerne og dennes tyngdepåvirkning kan også være en forklaring på strukturen i MyCn18. /HG
Foto: Raghvendra Sahai og John Trauger (JPL), WFPC2 og NASA.